Biodiversitet og bier på gårdene.

Bier og biodiversitet på gårdene.

For Øllingegaard er det vigtigt at mejeriet og leverandørerne gør en indsats for at sikre biodiversiteten på og omkring de enkelte gårde. Vi har alle et medansvar for naturen omkring os. Derfor sikrer vi at leverandørerne har bier på gårdene, at de sår blomsterfrø på markerne og aktivt er med til skabe endnu mere natur ude på gårdene.

Når markerne dyrkes økologisk, og der ikke anvendes pesticider til at sprøjte mod ukrudt, er der allerede skabt et godt udgangspunkt. Køerne kræver store mængder kløvergræs, dette skaber variation i afgrøderne og det giver kløverblomster. Når køerne græsser ude hele sommeren, i nogle besætninger hele året, efterlader de kokasser til glæde for fluer, svampe og alverdens biller. Når gården dyrkes efter de økologiske principper, er det vigtigt at der er mange forskellige afgrøder som skaber variation, f.eks. hestebønner og raps. Disse blomstrer, og skaber livsbetingelser for bierne. Når der aktivt bliver etableret naturtiltag ude på gårdene og der f.eks. plantes et læhegn, eller at der efterlades et hjørne af marken til natur, skabes der gode skjule – og levesteder for bier og insekter.

Bierne er vigtige i naturens kredsløb. Vi sætter bistader op på gårdene, disse er enten landmandens egne, eller bistaderne er sat op i et samarbejde mellem lokale biavlere og landmændene.

Hver år bestiller mejeriet en bi-venlig blomsterblanding, som bliver sendt med tankbilerne ud på gårdene.

Tilladelsen for at producere økologisk bihonning, hvor honningen kan få det røde Ø på glasset er meget svær at opnå i Danmark og derfor er der ikke meget økologisk honning som stammer fra Danmark. Det kræver et stort areal som er dyrket økologisk, som bierne kan trække på.

Øllingegaard og deres landmænd arbejder på at skabe gode betingelser for bierne, og for alle de andre insekter. Så når du køber mælken fra Øllingegaard er du med til at vi fælles arbejder for skabe bedre vilkår for bier og insekter, og dermed giver vores bidrag til at der i fremtiden kan skabes en større biodiversitet.